Danmark i udkanten af den europæiske tumult

Sitet indeholder bl.a. præsentationer af kendte arkitekter, betydningsfulde bygninger samt gennemgang af vigtige perioder i arkitekturens historie.
Siden er udviklet af Undervisningstjenesten på Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Skolemedia og finansieret af Fonden Realdania.

Byvandring

http://guide.dac.dk/guide/

Denne guide er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center – foreløbig kun for København og Århus. Den dækker ikke specielt perioden.

http://www.planogarkitektur.kk.dk/Arkitektur/Bygningsregistrering/
Bygningsregister/Bygningsbeskrivelse/
53%20Stilarter/Funktionalisme%201920-1940.aspx

På denne webside fra Københavns kommune kan man undersøge byggestilen i perioden. Dette kunne kombineres med en byvandring.

http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/
Arkitektur_byggeskik_byen_start.htm

På samme måde for Århus, udarbejdet af Århus Kommune

Landsforeningen Bedre Byggeskik var en dansk forening, som blev stiftet i 1915 af en gruppe arkitekter, som ønskede at forbedre den danske bygningskultur i et samarbejde mellem arkitekter og håndværkere. Mange arkitekter kombinerede deres syn på arkitektur med en politisk holdning, hvor målet var at skabe bedre boliger og dermed bedre livsvilkår for arbejderklassen.

”Tegnehjælpen” var et udvalg under Bedre Byggeskik, som gratis tegnede huse for folk, som ikke havde råd til en arkitekt, når de skulle bygge hus. Der blev lagt vægt på enkle huse med anvendelse af gode simple materialer. Man henvendte sig derefter ofte til en lokal håndværker, som opførte huset ud fra tegningerne. Husene var ofte i halvanden etage og i røde mursten og blev ofte benævnt ”murermestervillaer”. I 1930’erne blev foreningen stemplet som konservativ af progressive arkitekter. Nu var funktionalismen kommet på mode.

Arbejdermuseet i København har desuden udstillinger med arbejderhjem fra forskellige perioder:

Følgende er fra deres webside: http://www.arbejdermuseet.dk/

Poul Henningsen (PH) og Kritisk revy

Funktionalismen og dens talerør, Kritisk Revy, er først og fremmest arkitekternes nye platform. Centrum i den ny retning er Poul Henningsen. Kritisk revy blev udgivet i årene 1926-28

http://www.da-net.dk/Ekspressionismenoter.htm#Funktionalismen

Om baggrunden for funktionalismen i Danmark

www.leksikon.org – søg funktionalisme – mange gode opslag

7 numre er blevet digitaliseret og ligger på Det kongelige Biblioteks webside – et projekt under Kulturnet Danmark

http://www.kb.dk/ktss/kritisk/

Om Poul Henningsens mangesidige virke fremgår af Paul Hammerichs: Lysmageren – en krønike om Poul Henningsen, Gyldendal 1986

Privat foto af PH’s lysekrone Kaskade (1936)

Hans lamper kan ses på Dansk møbelkunsts webside:
http://www.dmk.dk/designers/001

Forholdet til USA

Kritisk revy beskæftigede sig med USA – oftest med meget negative øjne. Det vil være relevant at undersøge holdningen til USA hos forfattere som Hans Scherfig, Otto Gelsted, Jakob Paludan og Poul Henningsen. I Kritisk revy nr. 3, december 1926 findes artiklen:

”Amerikaniseringen af Europa”, som er en interessant parallel til debatten i dag.

Jakob Paludan (1896-1975). De vestlige veje (1922), og hans essay

Hans Scherfig: 1905-1979 / med bidrag af Carl Erik Bay, Nils Frederiksen og Ejgil Søholm ; redaktion: Carl Erik Bay ; [kunstneriske illustrationer Hans Scherfig]
1. oplag. - [Kbh.] : Tiden, 1989. I biografien finder man materiale om Scherfigs møde med USA.

Begge forfattere har desuden skrevet talrige tidskritiske essays.

Dansk film

Carl Th. Dreyer

En af dansk films berømteste instruktører er Carl Th. Dreyer (1889-1968). I løbet af 1920’erne producerer Carl Th. Dreyer sine egne film, bl.a. mesterværket Jeanne d’Arcs lidelse og død (1928). Carl Th. Dreyer var perfektionist og arbejdede meget intenst med billedkompositionen, hvor han i sin scenografi lagde stor vægt på det enkle og stilrene. Dette samt hans brug er nærbilleder i fx Jeanne d’Arc har skabt ham en plads i den internationale filmhistorie.

Læs videre på DFI’s websider (www.dfi.dk)

Også komikerparret Fy & Bi var meget populære i hele Europa med deres mange gags. De lå tæt op ad de amerikanske komikere: Gøg og Gokke. De indspillede et utal af film i løbet af 1920’erne.

Filmmagasinet EKKO udarbejdede i 2004 sin filmkanon over de 14 bedste danske film gennem tiderne, og her kom 4 film med i perioden op til 2.verdenskrig. Når Jeanne d’Arc ikke er med på listen, skyldes det, at den er produceret i Frankrig.
http://www.ekkofilm.dk/temaer.asp?table=temaer&nid=28&id=97

AFGRUNDEN
Urban Gad / 1910
En ung kvinde forlader sin pæne forlovede til fordel for en skruppelløs artist. Et erotisk melodrama, hvor den debuterende Asta Nielsen satte nye normer for det mere afdæmpede spil, som passer til filmmediet.

DET HEMMELIGHEDSFULDE X
Benjamin Christensen / 1914
En udenlandsk greve gør tilnærmelser til en sø-officers hustru for at få adgang til mandens militære hemmeligheder. Benjamin Christensens thriller om spionage og krig er imponerende fortalt og byder på markante filmsproglige raffinementer.

VESTER VOV VOV
Lau Lauritzen sr. / 1927
To vagabonder løser kærlighedsforviklinger i et lille samfund ved Vesterhavet. Fyrtaarnet og Bivognen fik international berømmelse med deres muntre løjer, der på dansk vis kredser om godmodighed og provinsiel hygge.

DU SKAL ÆRE DIN HUSTRU
Carl Th. Dreyer / 1925
En hustyran bliver taget under effektiv behandling af sin gamle barnepige. Carl Th. Dreyers fine og rørende hverdagsdrama er hans letteste og mest charmerende film.

(Fra Ekkos webudgave, 25.11.2004)

Ekspressionismen efter 1920

Tom Kristensen

På www.dr.dk ligger en række lyd og videoklip med Tom Kristensen

Romanen Hærværk blev filmatiseret i 1977 af Ole Roos med Ole Ernst i hovedrollen

Rudolf Broby-Johansen

På www.dr.dk ligger ligeledes en række lyd og videoklip med Broby-Johansen

Litteratur fra perioden – velegnet til værklæsning markeret med *

*Tom Kristensen: Fribytterdrømme (1920) – digte

*Tom Kristensen: ”Livets Arabesk (1921) – roman

Broby-Johansen: Blod (1922) – digte

Tom Kristensen: Mirakler (1922) – digte

Tom Kristensen: Påfuglefjeren (1922) – digte

*Jacob Paludan: Vestlige veje (1922) – roman

*Tom Kristensen: En anden (1923) – roman

Jacob Paludan: Fugle omkring fyret (1925) – roman

Tom Kristensen: En kavaler i Spanien (1926) – rejseskildring

*Hans Kirk: Fiskerne (1928) – roman

Jørgen Nielsen: Lavt land (1929) – noveller

Soya: Parasitterne (1929) – skuespil, opført mange gange bl.a. på tv

Udenlandsk litteratur – et lille udvalg

James Joyce: Ulysses (1922) – roman

Thomas Mann: Der Zauberberg (Troldomsbjerget ) (1924) – roman

E.M.Forster: A Passage to India (Indiske dage) (1924) – roman

Ernest Hemingway: In our time (I vor tid) (1924) – noveller

Franz Kafka: Der Prozess (Processen ) (1925) – roman

Ezra Pound: Cantos (1925) - digte

F. Scott Fitzgerald: The Great Gatsby ( Den store Gatsby) (1925) – roman

Ernest Hemingway: The Sun also Rises (Og solen går sin gang) (1926) – roman

Langston Hughes: The Weary Blues (Blues) (1926) – digte

Marcel Proust: À la recherche du temps perdue (På sporet af den tabte tid) (1913-27) - roman

Bertholt Brecht: Dreigrosschenoper (Laser og Pjalter) (1928) – skuespil

D.H.Lawrence: Lady Chatterley’s Lover (Lady Chatterleys elsker) (1928)- roman

Alfred Döblin: Berlin-Alexanderplatz (1929) - roman

Remarque: Im Westen nichts Neues (Intet nyt fra Vestfronten) (1929) – roman

Ernest Hemingway: A Farewell to Arms (Farvel til våbnene) (1929) – roman

Ekspressionisme i dansk malerkunst

Et godt eksempel på en ægte dansk ekspressionist er Robert Storm Petersen (Storm P.), som meget tidligt malede en række voldsomme ekspressionistiske billeder, stærkt inspireret af Edvard Munch. Det berømteste er nok ”Kultur” (1908), hvor både motiv, farver samt maleteknik er meget karakteristisk for ekspressionismen. Hans sociale anklage fik med tiden en blidere form, bl.a. i hans mange satiriske tegninger.

Om Storm P. på
http://www.jernesalt.dk/stormp-essay.asp#indled

Af andre ekspressionistiske malere fra perioden kan nævnes Søren Hjort Nielsen med billeder fra storbyens underverden.

Omkring Klingen (se s. 60 i bogen) samledes malere som Harald Giersing, Edvard Weie og Karl Isakson, for hvem farverne spillede en stor rolle. I deres billeder finder man ikke nogen form for social kritik, som ellers herskede i store dele af Europa.



DEL 1 – OMKRING 1. VERDENSKRIG Tiden før 1. verdenskrig 1. verdenskrig Efter 1.verdenskrig Danmark under 1. verdenskrig Samspil med andre fag DEL 2 – DE SPLITTEDE TYVERE Den politiske og økonomiske udvikling i 1920’erne Kulturlivet i 1920’erne Danmark i udkanten af den europæiske tumult Samspil med andre fag DEL 3 – TREDIVERNES KRISEÅR Politiske og økonomiske kriser De nye ideologier Italien Tyskland Sovjetunionen Resten af Europa Danmark i 1930’erne Optakten til 2. verdenskrig Samspil med andre fag Tværgående emner og metoder Kildekritik Fotojournalistik Fotojournalistikkens historie Sigmund Freud og psykoanalysen Arkitektur Kildehenvisninger til hele perioden Historie Litteratur Lærerområde Søg Sitemap Kontakt os Om siden Køb adgang	Sti: Indhold > DEL 2 – DE SPLITTEDE TYVERE > Danmark i udkanten af den europæiske tumult Oversigt over vigtige danske partier i mellemkrigstiden Socialdemokratiets historie på Socialdemokratiets hjemmeside Skrevet af Erling Olsen http://socialdemokratiet.dk/default.aspx?func=article.view&id=54824 Venstres historie http://www.venstre.dk/index.php?id=2101 Det radikale Venstres historie http://www.radikale.dk/article.aspx?aid=2063 Danmarks kommunistiske partis historie http://www.dkp.dk/?side=2 Forskning i kvinders forhold, herunder historisk oversigt over kvinders situation i samfundet: www.kvinfo.dk – med efterfølgende afsnit Kvinde- og familiepolitiske love og tiltag 1683-2002 Kvinders adgang til uddannelse og erhverv 1857-1995 Prostitutionens historie 1683-2000 Kampen for ligeløn 1875-1992 Kildetekster: Kvinder i mellemtiden i 1930-55 Udg. af Anne Birgitte Richard. Dansklærerforeningen/Skov 1983 Diverse tekster af Thit Jensen og Leunbach findes i denne samling Kvindesagen i 1930’erne skildres desuden i Matador – især i episode 10 (1935), som giver et billede af 1930’erne Dansk kunst og kultur Storbyens København Mellemkrigstidens byggeri findes beskrevet i mange værker Kildetekster: Claus Bech-Danielsen: Moderne arkitektur - hva' er meningen? Systime 2004 Om modernismen og dens afspejling i Danmark Om arkitektur generelt: Dansk Arkitektur Center har en fin hjemmeside, og der er skiftende udstillinger i centret. Til undervisningsbrug findes følgende: http://www.arksite.dk/wm1 Arksite er et netbaseret undervisningsmateriale om arkitektur. Sitet indeholder bl.a. præsentationer af kendte arkitekter, betydningsfulde bygninger samt gennemgang af vigtige perioder i arkitekturens historie. Siden er udviklet af Undervisningstjenesten på Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Skolemedia og finansieret af Fonden Realdania. Byvandring http://guide.dac.dk/guide/ Denne guide er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center – foreløbig kun for København og Århus. Den dækker ikke specielt perioden. http://www.planogarkitektur.kk.dk/Arkitektur/Bygningsregistrering/ Bygningsregister/Bygningsbeskrivelse/ 53%20Stilarter/Funktionalisme%201920-1940.aspx På denne webside fra Københavns kommune kan man undersøge byggestilen i perioden. Dette kunne kombineres med en byvandring. http://gis.aarhus.dk/kommuneatlas/arkitektur_byggeskik_byen/ Arkitektur_byggeskik_byen_start.htm På samme måde for Århus, udarbejdet af Århus Kommune Landsforeningen Bedre Byggeskik var en dansk forening, som blev stiftet i 1915 af en gruppe arkitekter, som ønskede at forbedre den danske bygningskultur i et samarbejde mellem arkitekter og håndværkere. Mange arkitekter kombinerede deres syn på arkitektur med en politisk holdning, hvor målet var at skabe bedre boliger og dermed bedre livsvilkår for arbejderklassen. ”Tegnehjælpen” var et udvalg under Bedre Byggeskik, som gratis tegnede huse for folk, som ikke havde råd til en arkitekt, når de skulle bygge hus. Der blev lagt vægt på enkle huse med anvendelse af gode simple materialer. Man henvendte sig derefter ofte til en lokal håndværker, som opførte huset ud fra tegningerne. Husene var ofte i halvanden etage og i røde mursten og blev ofte benævnt ”murermestervillaer”. I 1930’erne blev foreningen stemplet som konservativ af progressive arkitekter. Nu var funktionalismen kommet på mode. Arbejdermuseet i København har desuden udstillinger med arbejderhjem fra forskellige perioder: Følgende er fra deres webside: http://www.arbejdermuseet.dk/ Poul Henningsen (PH) og Kritisk revy Funktionalismen og dens talerør, Kritisk Revy, er først og fremmest arkitekternes nye platform. Centrum i den ny retning er Poul Henningsen. Kritisk revy blev udgivet i årene 1926-28 http://www.da-net.dk/Ekspressionismenoter.htm#Funktionalismen Om baggrunden for funktionalismen i Danmark www.leksikon.org – søg funktionalisme – mange gode opslag 7 numre er blevet digitaliseret og ligger på Det kongelige Biblioteks webside – et projekt under Kulturnet Danmark http://www.kb.dk/ktss/kritisk/ Om Poul Henningsens mangesidige virke fremgår af Paul Hammerichs: Lysmageren – en krønike om Poul Henningsen, Gyldendal 1986 Privat foto af PH’s lysekrone Kaskade (1936) Hans lamper kan ses på Dansk møbelkunsts webside: http://www.dmk.dk/designers/001 Forholdet til USA Kritisk revy beskæftigede sig med USA – oftest med meget negative øjne. Det vil være relevant at undersøge holdningen til USA hos forfattere som Hans Scherfig, Otto Gelsted, Jakob Paludan og Poul Henningsen. I Kritisk revy nr. 3, december 1926 findes artiklen: ”Amerikaniseringen af Europa”, som er en interessant parallel til debatten i dag. Jakob Paludan (1896-1975). De vestlige veje (1922), og hans essay Hans Scherfig: 1905-1979 / med bidrag af Carl Erik Bay, Nils Frederiksen og Ejgil Søholm ; redaktion: Carl Erik Bay ; [kunstneriske illustrationer Hans Scherfig] 1. oplag. - [Kbh.] : Tiden, 1989. I biografien finder man materiale om Scherfigs møde med USA. Begge forfattere har desuden skrevet talrige tidskritiske essays. Dansk film Carl Th. Dreyer En af dansk films berømteste instruktører er Carl Th. Dreyer (1889-1968). I løbet af 1920’erne producerer Carl Th. Dreyer sine egne film, bl.a. mesterværket Jeanne d’Arcs lidelse og død (1928). Carl Th. Dreyer var perfektionist og arbejdede meget intenst med billedkompositionen, hvor han i sin scenografi lagde stor vægt på det enkle og stilrene. Dette samt hans brug er nærbilleder i fx Jeanne d’Arc har skabt ham en plads i den internationale filmhistorie. Læs videre på DFI’s websider (www.dfi.dk) Også komikerparret Fy & Bi var meget populære i hele Europa med deres mange gags. De lå tæt op ad de amerikanske komikere: Gøg og Gokke. De indspillede et utal af film i løbet af 1920’erne. Filmmagasinet EKKO udarbejdede i 2004 sin filmkanon over de 14 bedste danske film gennem tiderne, og her kom 4 film med i perioden op til 2.verdenskrig. Når Jeanne d’Arc ikke er med på listen, skyldes det, at den er produceret i Frankrig. http://www.ekkofilm.dk/temaer.asp?table=temaer&nid=28&id=97 AFGRUNDEN Urban Gad / 1910 En ung kvinde forlader sin pæne forlovede til fordel for en skruppelløs artist. Et erotisk melodrama, hvor den debuterende Asta Nielsen satte nye normer for det mere afdæmpede spil, som passer til filmmediet. DET HEMMELIGHEDSFULDE X Benjamin Christensen / 1914 En udenlandsk greve gør tilnærmelser til en sø-officers hustru for at få adgang til mandens militære hemmeligheder. Benjamin Christensens thriller om spionage og krig er imponerende fortalt og byder på markante filmsproglige raffinementer. VESTER VOV VOV Lau Lauritzen sr. / 1927 To vagabonder løser kærlighedsforviklinger i et lille samfund ved Vesterhavet. Fyrtaarnet og Bivognen fik international berømmelse med deres muntre løjer, der på dansk vis kredser om godmodighed og provinsiel hygge. DU SKAL ÆRE DIN HUSTRU Carl Th. Dreyer / 1925 En hustyran bliver taget under effektiv behandling af sin gamle barnepige. Carl Th. Dreyers fine og rørende hverdagsdrama er hans letteste og mest charmerende film. (Fra Ekkos webudgave, 25.11.2004) Ekspressionismen efter 1920 Tom Kristensen På www.dr.dk ligger en række lyd og videoklip med Tom Kristensen Romanen Hærværk blev filmatiseret i 1977 af Ole Roos med Ole Ernst i hovedrollen Rudolf Broby-Johansen På www.dr.dk ligger ligeledes en række lyd og videoklip med Broby-Johansen Litteratur fra perioden – velegnet til værklæsning markeret med * Tom Kristensen: Fribytterdrømme* (1920) – digte Tom Kristensen: ”Livets Arabesk* (1921) – roman Broby-Johansen: Blod (1922) – digte Tom Kristensen: Mirakler (1922) – digte Tom Kristensen: Påfuglefjeren (1922) – digte Jacob Paludan: Vestlige veje* (1922) – roman Tom Kristensen: En anden* (1923) – roman Jacob Paludan: Fugle omkring fyret (1925) – roman Tom Kristensen: En kavaler i Spanien (1926) – rejseskildring Hans Kirk: Fiskerne* (1928) – roman Jørgen Nielsen: Lavt land (1929) – noveller Soya: Parasitterne (1929) – skuespil, opført mange gange bl.a. på tv Udenlandsk litteratur – et lille udvalg James Joyce: Ulysses (1922) – roman Thomas Mann: Der Zauberberg (Troldomsbjerget ) (1924) – roman E.M.Forster: A Passage to India (Indiske dage) (1924) – roman Ernest Hemingway: In our time (I vor tid) (1924) – noveller Franz Kafka: Der Prozess (Processen ) (1925) – roman Ezra Pound: Cantos (1925) - digte F. Scott Fitzgerald: The Great Gatsby ( Den store Gatsby) (1925) – roman Ernest Hemingway: The Sun also Rises (Og solen går sin gang) (1926) – roman Langston Hughes: The Weary Blues (Blues) (1926) – digte Marcel Proust: À la recherche du temps perdue (På sporet af den tabte tid) (1913-27) - roman Bertholt Brecht: Dreigrosschenoper (Laser og Pjalter) (1928) – skuespil D.H.Lawrence: Lady Chatterley’s Lover (Lady Chatterleys elsker) (1928)- roman Alfred Döblin: Berlin-Alexanderplatz (1929) - roman Remarque: Im Westen nichts Neues (Intet nyt fra Vestfronten) (1929) – roman Ernest Hemingway: A Farewell to Arms (Farvel til våbnene) (1929) – roman Ekspressionisme i dansk malerkunst Et godt eksempel på en ægte dansk ekspressionist er Robert Storm Petersen (Storm P.), som meget tidligt malede en række voldsomme ekspressionistiske billeder, stærkt inspireret af Edvard Munch. Det berømteste er nok ”Kultur” (1908), hvor både motiv, farver samt maleteknik er meget karakteristisk for ekspressionismen. Hans sociale anklage fik med tiden en blidere form, bl.a. i hans mange satiriske tegninger. Om Storm P. på http://www.jernesalt.dk/stormp-essay.asp#indled Af andre ekspressionistiske malere fra perioden kan nævnes Søren Hjort Nielsen med billeder fra storbyens underverden. Omkring Klingen (se s. 60 i bogen) samledes malere som Harald Giersing, Edvard Weie og Karl Isakson, for hvem farverne spillede en stor rolle. I deres billeder finder man ikke nogen form for social kritik, som ellers herskede i store dele af Europa.
	© Forfatterne og Systime A/S 2006 ISBN: xxxxxxxxxx